Vivi 20 år i HGK.
Torsdag d.1 oktober havde Vivi været ansat i Haderslev Golfklub i hele 20 år. Det skule da anerkendes i form af en kurv og lidt blomster. Vivi tak for din måde at være på, altid imødekommende og smilende😀🙌
/Bestyresen & Sekretariatet
P3 drømmeholdet i HGK.
Nu på onsdag d.07-10-26 vil der blive sendt direkte radio fra HGK’s hul 13 mellem 09:00 – 12:00. Programmet modtager og opfylder lytternes drømme. En golfspiller som hedder Nicklas har en drøm at lave en hole in one. Det skal han prøve på onsdag i HGK på vores hul 13. Martin Kold, landstræner fra DGU kommer også og er med på dagen, hvis Nicklas får brug for lidt teknisk hjælp⛳🏆📻 Tilskuere er meget velkommen på onsdag.
/Sekretariatet
Årets profil i Haderslev Golfklub 2026
Golfsæsonen 2026 løber på de sidste fairways, de sidste birdies og eagles er ved at løbe ud. Det betyder absolut ikke at vores golfanlæg lukker ned. Vinter-golferne kommer snart frem, BDO-banen bliver flittigt brugt.
Vi har i golfklubben i 2026 haft mange forskellige arrangementer, klubaktiviteter, medlemsdage af forskellige art, turneringer og alt det som hører med i en golfklub, det kræver en MASSE frivillige hænder der med smil, timer, engagement på den ene eller anden måde bidrager til at Haderslev Golfklub også i 2026 har været et skønt sted at være.
Årets profil 2026 skal findes og hædres, er der et medlem i Haderslev Golfklub der på den ene eller anden måde har:
• Gjort en stor indsats i forbindelse med klubbens udvalg
• Har styrket det sociale sammenhold i klubben
• Har været medvirkende til at skabe positiv omtale af Haderslev Golfklub
• En person der har gjort en indsats i 2026 i Haderslev Golfklub som fortjener et skulderklap.
KORT sagt, et medlem der har vist vejen, givet en ekstra hånd, været synlig i en stor eller mindre kreds. Det kan være både en spiller i en lille kreds på 5-10 mennesker der gør noget ekstra, eller en spiller i en større kreds på 100 mennesker der gør noget ekstra.
Send din indstilling til golfklubben på mail@haderslevgolfklub.dk, med navn og begrundelse. Inden den 27. Oktober 2026.
/Bestyrelsen
Årets frivillig turnering 2026
Lørdag d.26-09-26 afholdte vi årets frivillig turnering i HGK. En masse ildsjæle var samlet for at deltage i dagen. Vi startede med morgenmad i restauranten, derefter 18 hullers spil hvorefter vi afsluttede dagen med en dejlig frokost i restauranten. Der var indkøbt rigtigt fine præmier fra klubbens sponsor Vinspecialisten i Haderslev.
Det er dagen hvor klubben giver noget igen, til de mennesker som hjælper med diverse ting i vores golfklub. Har du lyst til at vide mere om det at være frivillig, så kontakt meget gerne Henrik på kontoret og få en snak.
/Bestyrelsen & sekretariatet
