Ændrede åbningstider i uge 25 i sekretariatet.

I uge 25 holder kontoret lukket mandag & tirsdag.

/Sekretariatet

Regelquiz.

ER DU SIKKER PÅ REGLERNE? – TEST DIG SELV OG VIND! 🏆
Vi har lavet en lille Regelquiz 2 til jer medlemmer af Haderslev Golfklub! Prøv de to spørgsmål herunder og vær med i lodtrækningen om en præmie.
________________________________________
1️⃣ HUL 13: TEESTED-DILEMMAET Du vil slå et højt jernslag og teer bolden op. Du rammer helt under bolden, så teen flyver, men bolden falder direkte ned, hvor teen stod. Hvad må du nu, og hvor mange slag har du brugt?
• 1a. Slaget tæller ikke, da bolden stadig er på teestedet og du er ikke kommet nærmere flaget.
• 1b. Slaget tæller. Du skal spille bolden, som den ligger (slag nr. 2).
• 1c. Du må tee op igen på et selvvalgt sted inden for teestedet. Du skal nu slå dit 2. slag.
2️⃣ HUL 2: BOLDEN DER RULLER Du leder efter din bold i venstre side bag green og træder ved et uheld på en gren. Bolden ruller lidt op, men triller tilbage i præcis samme leje. Får du strafslag?
• 2a. Ja, det koster 1 strafslag, når man er skyld i, at bolden bevæger sig i det generelle område.
• 2b. Ja, 1 strafslag. Du skal tilbage og slå en ny bold for at undgå at spille fra et forkert sted.
• 2c. Nej. Ifølge reglerne har bolden ikke flyttet sig, hvis den lander i samme leje. Ingen straf!
________________________________________
SÅDAN DELTAGER DU: Send dine svar (f.eks. “1a, 2c, Navn Navnesen”) til Anette Riis Svendsen på mobil 51 70 20 09 senest d. 19. juni! 📱
🌟 Vinderen findes ved lodtrækning blandt alle rigtige besvarelser.

/Anette Riis Svendsen

Regionsgolf HGK 2026.

Regionsgolf HGK 2026
Alle indledende puljer i årets regionsgolf er nu afviklet. Haderslev Golfklub har i år haft følgende hold med:
A, B, C og D-række 1 hold i hver række. Superveteran i B-rækken.
A-rækken mødte Esbjerg og Royal Oak, her blev det desværre til en sidste plads. B-rækken var i pulje med Sønderborg, Nordborg og Sønderjyllands Golfklub. Her vandt Sønderborg puljen med 8 point, og de andre 3 hold delte 2. Pladsen med 4 point. C-rækken, var kommet i pulje med Sønderborg, Royal Oak og Holsted, det blev til en flot 2. Plads. D-rækken var i pulje med Langsø, Barløseborg og Lillebælt. En flot 1. plads blev det til. Det betyder at Haderslev i D-rækken nu skal møde Midtfyns Golfklub i 8. dels finalen i Bogense til august. Superveteran endte desværre på en sidsteplads i deres pulje.
I år var der regionsgolf hos os i Haderslev 3 mandage. Det lykkedes på god vis at få afviklet regionsgolf på få dage, give spillerne mulighed for at få det maximale ud af det sociale og stadig have det plads god og spændende golf.
Jeg håber at alle spillere i regionsgolf har nydt konkurrencen, glædet sig over at besøge andre baner, og måske få skabt nogle nye golf-venskaber. Jeg krydser fingre for D-rækken til august.

/Sekretariatet

Elite Golf HGK 2026.

Haderslev har også elitespillere der kæmper med i Danmarksturneringen i 2026.
• 5. Division herrer
• Kvalrækken herrer
• Veteran kvalrække
5 division er i pulje med Sønderborg, Birkemose og Tønder. Efter de første 2 runder har vi med 2 point en placering på 3. Pladsen. Spillerne der har været afsted er Rune, Elias, Henrik, Gustav, Jakob, Adem og Mikkel. Det bliver spændende at følge drengene i den resterende del af turneringen.
Kvalrækken herrer er kommet i pulje med Nordborg, Sønderjylland og Tønder. Her er det også blevet til en 3. Plads efter 2 runder. Spillerne her er Oscar, Nis, Jeppe, Chris, Nikolai, Oliver, Thomas, Mark og Frederik, en skøn blanding af unge talenter og gamle erfarne ræve, mon ikke de klatrer op i rækken?
Veteran Kvalrækken er en mix række, hvor vi møder Haderslev, Varde, Ribe og Odder. Her er Haderslev på en 1. Plads i rækken efter de første 2 runder. Spillerne er Johnny, Gitte, Kenny, Attila, Jørgen, Filip, Kirsten og Johannes. Næste divisions weekend er den 20. Og 21. Juni. Alle 3 hold spiller om søndagen hjemme, Kvalrækken spiller dog ude om lørdagen. Så skal du ud og heppe lidt på vores lokale helte, så kunne søndag den 21. Juni da være en god dag.

/Sekretariatet

HIO på hul 6 i HGK.

Vi har nu kørt med “hole in one” konkurrencen i et par måneder. Vi har fået en del abonnementer og en god portion dagsbilletter. Men hvad med HIO? Har vi fået nogen? Altså ikke nogen som har fået penge udbetalt!
Det koster 69 kr. i måneden at være medlem, og så gælder det på alle 68 baner som er tilmeldt konkurrencen. Det eneste man skal sørge for er at bekræfte sin tid i golfbox og så kører det af sig selv. Du kan deltage 2 gange om dagen, og der skal være 6 timer mellem hver deltagelse. Du kan også købe en dagsbillet. Det koster 40 kr. og gælder for et enkelt forsøg.
Men der kommer jo ALDRIG HIO på hul 6? 1. juni var seneste HIO på hul 6. 28 gæster fra Give havde meldt deres ankomst, og sørme om ikke der blev lavet HIO. De havde bare IKKE betalt for at deltage i konkurrencen…
Så kan vi lære noget af det? Nej ikke rigtigt, men om ikke andet så har jeg ihvertfald købt et medlemsskab, tænk hvis jeg lavede et HIO og så lige på hul 6. Det kan jo lige så godt være mig, som det kan være min nabo. God golf derude.

/Sekretariatet